|
Århus
Kunstbygning - 30. august
- 28 september 2003
 |
WIND
- at
visualisere det immaterielle
Rikou
Ueda (Jap)
&
Steen
Rasmussen (Dk)
|
|
”Wind – at visualisere det
immaterielle” en samarbejdsudstilling med den japanske kunstner
Rikou Ueda og den danske kunstner Steen Rasmussen. Udstillingen
vises i hele det nye udstillingsrum samt i skulpturgården. Der
udgives et katalog til udstillingen og i udstillingsperioden kan
alle medlemskaber af 1847, mod forevisning af medlemskort, få
udleveret et gratis i Kunstbygningen.
 |
| Steen
Rasmussen
|
 |
| Rikou Ueda
|
I forbindelse med ”Wind
– at visualisere det immaterielle” afvikles også et børneprojekt:
”BØRN, KUNST OG VIND” i samarbejde med Kunstbygningen og Børnekulturhuset,
med deltagelse af 300 elever fra 3-5. klasse i Århus Kommune.
Fredag den 12. september kl. 10-13 kulminerer projektet i
Mindeparken, hvor alle deltagende klasser mødes og viser
resultater af deres arbejde: drager, vindinstrumenter,
vindtegningsmaskiner …..
Som
vinden blæser / Blowing in the Wind
Kunsthistoriker Mag.
Art. Birgit Hessellund
Udstillingen ”Wind” (visualizing
the immaterial) er resultatet af en kunstnerisk dialog mellem
japanske Rikuo Ueda og danske Steen Rasmussen, som tog sin
begyndelse i 1997. Siden da har mødet mellem de to kunstnere med
hver deres kulturelle baggrund ført meget med sig, dels har Steen
Rasmussen arbejdet og udstillet flere steder i Japan og dels har
Rikuo Ueda arbejdet og udstillet forskellige steder i Danmark.
Netop det luftige, uhåndgribeligt
fænomen ”vinden” har gennem længere tid optaget de to
kunstnere, som man har kunnet følge i form af udstillinger og
arbejdsophold i de to hjemlande. I Århus Kunstbygning kunne man i
2000 opleve Rikuos vindtegninger, tegnet af en vindmaskine der
indfangede vindens bevægelse som spor på papiret. Dels kunne man
se de to kunstnere arbejde og udstille på Kulturcentret Remisen i
Brande, der 2001 arrangerede det europæiske fællesprojekt
”Winds” i samarbejde med Italien og Irland.
De to kunstneres
samarbejde har været så nært, at de i en kontinuerlig dialog
har skabt fælles værker. Den ene har sendt påbegyndte værker
til den anden, som så har arbejdet videre på billedet eller erklæret
det færdigt. En arbejdsproces, der selvsagt kræver fuld gensidig
tillid! Og på forunderlig vis opstår nye helheder gennem mødet
mellem de to kunstneres meget forskelligartede udtryk, på tværs
af geografiske og kulturelle afstande.
Drivhus-effekter
I foråret 2003 udstillede
Steen Rasmussen og Rikuo Ueda begge i Holland med drivhuset som
tema. Dette har de viderebearbejdet på udstillingen her, der
foregår både indendørs og udenfor Århus Kunstbygning, og som således
indkredser sit tema fra flere vinkler.
Almindeligvis befinder et
drivhus sig udendørs, hvor det skærmer sarte vækster mod et
barskere klima. Men samtidig har fænomenet drivhuseffekt jo i dag
fået en ganske anden betydning i den store globale sammenhæng.
Indendøre står Rikuo
Uedas drivhus i træ, hvor det danner rammen om hans vindprojekt.
Idéen med projektet er at lade vinden fra to forskellige steder mødes,
for i fællesskab tegne en tegning. Hvert sted er en pen fastgjort
til grenen på et træ, og når vinden bevæger grenen, afsætter
pennen vindens bevægelser på papiret som en følsom seismograf.
Til pennen er samtidig
fastgjort en sensor, som registrerer pennens bevægelser, og
videresender information om pennens bevægelser til en webside på
internettet, hvor de to pennes bevægelser forenes i en fælles
tegning.
Rikuo Ueda har samarbejdet
med kunstnere fra et af verdens brændpunkter, Mellemøsten, med
den hensigt at lade vinden i henholdsvis Palæstina og Israel
arbejde sammen. På to monitorer i drivhuset kan man følge
billeder af vindens bevægelser i henholdsvis Israel og Palæstina
- og det er vel i sig selv paradoksalt, at netop vinden der i sin
natur er grænseløs, her begrænses af drivhusets transparente
rammer. Og hvori består forskellen på den henholdsvis palæstinensiske
og israelske luft, som de to så uforsonelige parter indånder? At
forskellen måske i virkeligheden er ens, kunne være en pointe i
dette både filosofiske og politiske koncept.
I værket her tager Rikuo
Ueda den nyeste teknologi til hjælp, men hans også tidligere
sindrige vindobjekter vidner om megen snilde og sans for
konstruktion. Hans baggrund som ingeniør fornægter sig ikke, men
samtidig formår hans konstruktioner at forene poesi og stringens.
Umiddelbart kan hans vindobjekter måske synes beslægtet
med en tegnemaskine som Jean Tinguelys såkaldte
”cyclograveur” fra 1960´erne, som tegnede alt efter hvor
meget man trampede i pedalerne. Men der er en verden til forskel
fra Tinguelys Storm P-agtigt maskineri der krævede en aktiv
indsats, til Rikuo Uedas tegneobjekt, som lader vinden og tilfældet
have den aktive rolle for at synliggøre det immaterielle fænomen
vinden. 1)
Steen Rasmussen sætter
med sit drivhus fokus på et andet luftigt aspekt, nemlig de vindbårne
planter, der formerer sig via vinden. Hans drivhus befinder sig
udendørs og er sammensat af to: et stort drivhus med et
lille drivhus indeni, og han kredser om forholdet mellem ude og
inde på flere måder. På det lille drivhus er opklæbet grønne
fotoprint af vindbårne vilde planter. Det lille drivhus er oplyst
indefra om aftenen, men de vindbårne planter har bogstaveligt
talt fået ”taget vinden ud af sejlene”, da de nu befinder sig
beskyttet og (af)skærmet for vind og vejr inden i et større
drivhus. Som et nutidigt Flora Danica spiller billederne af
planterne et konceptuelt spil med ordet ”greenhouse”, og
planterne kan kun ses gennem det store drivhus, hvis glas er tæt
beskrevet med en række botaniske facts. Her er naturen sat på
formel, så den optræder ordnet og systematiseret som
anskuelighedstavler, og den er yderligere pakket ind i ord, som er
endnu en måde at systematisere og analysere – måske stik
modsat naturens sande natur.
Mælkebøtten runde frøstand
er en af naturens geniale konstruktioner, den er klar til at
sprede sine frø ved det mindste vindpust, og hjælpes oven i købet
ofte på vej af et barnligt menneskeligt pust, der efter sigende
skulle afsløre hvor mange kærester man har… Denne plante har
Steen Rasmussen også blik for, og han komponerer sådanne
naturalistiske udtryk med geometrisk forenklede former, så nye
betydninger opstår i det grafiske værk.
Udstillingen viser vindens
mange ansigter, fra blid brise i raslende bambus til stormens
destruktive kraft, som den kommer til udtryk i vindfældede træer,
knækkede som tændstikker i efterårsstormen. Eller det kan være
vindposen der spiles ud for atter at falde sammen, presenningen
der blafrer og letter dramatisk i vinden, eller de strunke vindmøller
opmarcheret i det danske landskab. Men den kan også tage form af
de karpe-fisk kunstneren har oplevet i Japan, hvor de som vindbårne
drager eller vindposer hænges op den 5. maj for at markere
Drengens Dag.
De gråblå, brune og
sorte toner går igennem Steen Rasmussens grafiske værker, der
motivisk kredser om de forskellige følgevirkninger, hvormed
vinden manifesterer sig visuelt.
 Rikou
Ueda
Rikuo Uedas farveskala er
derimod overvejende holdt i rødt og sort, som i den traditionelle
japanske tusch-kalligrafi og det røde stempeltegn. Og bambus indgår
som materiale i udstillingen under mange forskellige former, fra
tegninger og tryk til tegneredskaber og i form af en ophængt
flettet bambuskurv.
At vinden optræder i
utallige sammenhænge fremgår også af de to kunstneres fælles
skrivebords-arbejde: et skrivebord, der i udstillingen fungerer
som et bedre ta´- selv -bord for publikum. Her er indsamlet og
ophobet viden om vinden i dens mange afskygninger, fra
meteorologiske og leksikale facts til japanske skrifttegn og
folkeeventyr med vinden i den aktive rolle.
Vind på dåse
Et væsentligt fællesprojekt
udgør de omkring hundrede forseglede dåser med vind, som de
to kunstnere siden 2001 har bedt en række mennesker indsamle
forskellige steder i verden. beholdernes indhold er registreret og
dokumenteret, og af etiketterne fremgår at beholderne indeholder
vind af varierende styrke indsamlet så forskellige steder som
Japan, Danmark, Tyskland, Israel, Palæstina, Holland, Belgien,
Sverige, Luxemburg, Italien, Polen og USA.
 Steen
Rasmussen (Fra ophængningen)
Fotodokumentation af de
forskellige vindindsamlinger er en del af i udstillingen, og
derudover indgår enkelte vindindsamlere i nye sammenhænge, i
form af negative dobbelteksponeringer der lader f.eks. Østen og
Vesten mødes på kryds og tværs. Med deres transparente
former bliver disse dobbeltfigurer en yderligere understregning af
vindens immaterielle og grænseløse væsen. Dette omfattende fællesprojekt
kan i princippet fortsætte som en ”never ending story”.
 |
|
 |
| Wind
collected. 20. july 2003 Kitahama, Osaka |
|
Wind,
steady, 20. july- 03, 9.30 am. Esbjerg lufthavn. |
Og måske kan udstilling
netop ses som en indirekte opfordring til græseoverskridende
dialog, - i en verden, der på tværs af politiske og geografiske
grænsemarkeringer hænger sammen, og hvor slaget af en
sommerfugls vinge i Amazonas kan udløse en stormflod på den
anden side af kloden.
------------------------------
Note
1) Luften har også optaget kunstnere som Piero
Manzoni (der solgte kunstnerånde) og Marcel Duchamp, som i 1919
tog til New York medbringende sin ”Air de Paris” (Pariserluft)
i en lille forseglet glasampul. Fra samme år er hans
”Unhappy Readymade”, en geometribog der blev hængt udendørs
så vinden kunne vende bladene og vælge de opgaver, som efterfølgende
ville blive overladt til vind og vejr. Men hvor Duchamp var
interesseret i tilfældet som skabende kraft, er Rikou først og
fremmest interesseret i at registrere vindens bevægelser.
Kunsthistoriker Mag. Art.
Birgit Hessellund
|
